Julie Kjer er født i Århus i 1962 og opvokset på Djursland i de naturskønne egne nord for Kolindsund. Som billedkunstner har hun modtaget undervisning på Århus Kunstakademi, og var i perioden 1989 - 1990 elev ved Mogens Gissel. Til forskel fra så mange andre af generationens unge kunstnere valgte hun klart det rene maleri som sit udtryk dengang, da "det konceptuelle kunstværk" var tidens trend og kunstens umiddelbare udtryksform. Det var som maler hun ville markere sig, det var lærredets udfordringer hun ville tage op. Julie Kjer arbejder derfor også helst i sit atelier, og har p.t. kun udført 2 udsmykningsopgaver; en for Århus Kommunehospital og en for Århus Amt.

Den serie billeder der her er vist, er et udpluk af hendes seneste produktion. Vi står overfor en kunstner, der med malerisk færdighed samler fragmenter fra verden omkring os ind i et helstøbt billede. De enkelte fragmenter Julie Kjer bruger har ikke umiddelbart nogen samhørighed og kan synes at være tilfældige valg. Det er ofte elementer fra både naturens og kulturens registre. Men der er valgt, og elementerne er malet ind i det enkelte værk.

Når vi står overfor billedet bliver vi stillet overfor et valg. Hvor skal vi begynde og hvad er vigtigt? De enkelte fragmenter er klar til af fa netop den betydning vi vil give dem - de vil gøre os til medskaber af det endelige værk. Nogle fragmenter vil stå nære og andre fjerne. De vil gensidig påvirke hinanden og stå både i med- og modspil. Der er ikke noget privilegeret sted at starte, der er kun mange muligheder, og mange små historier at læse ud af billedet. På samme tid insisterer de små historier både på at blive læst sammen til en helhed, og på at være sig selv. De forskellige betydninger er hele tiden under forandring, sammenvævede og til tider vidt forskellige. Den brydning vi har med at "få det til at gå op" gør, at selv helheden er under forandring.

Det er det dynamiske i billederne og det er den udfordring Julie Kjer stiller os over for. Det er også et dobbelt perspektiv og det er et vilkår i hendes kunstneriske produktion.

Tør vi forliges med dette vilkår, og tør vi brydes med værkernes fragtmenter, vil billederne være et rum for og en rejse mod erkendelse. Retningen på vores rejse gennem værket afhænger af hvor vi begynder, og det afhænger af de værdier vi der tilskriver det sansede.

Den skaberkraft der er bundet på lærredet frisættes, og det er nu vores lod, med en given vejledning fra billedet, at arbejde videre mod en helhed vi nødvendigvis må se forandres. Kunsten bliver et mellemværende mellem os og billedets dynamik. I dette felt kan vi erkende såvel personlige, almene og private som kultur, natur og menneske -problematikker.

Julie Kjer tilbyder med sine værker at bryde vores vanlige oplevelse af verden - "at vaske øjnene".